Vær gerne den original, hvortil du er bestemt, da bli´r i denne jammerdal du måske ikke glemt!
Din samtid dig nok ej forstår, for tomhed vil den ha´! På den, som dog mod tiden går, al tomhed preller af!
Men eftersnakkere foragt, stå fast på det, du tror, ja, på det sandheds guld giv agt, du har i Herrens ord!
Du unge, vakre mø *) glem ej, din renhed kræver, at rettidigt du kan sige nej til underlødigt pjat!
”Kopier” vrimler verden med som døde fisk i vand, der viljeløst med strømmen går i et ugud´ligt land!
Dig frelser ej religion, hvor from den end ser ud, lad Kristus være din passion, så sandt du tilhø´r Gud!
18/4.14 – jn
*) mø = en ugift, uberørt ung kvinde
|