Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 07. marts 2014 05:41 |
Da på min morgentur en dag jeg så, at håndens mænd opgraved´ jord i mange lag, jeg til dem sneg mig hen!
De smiled´: ”Vi ej graver blot, men bare se og vent! En omfartsvej, ja, meget flot, vi gør hver grøfteskrænt!”
”Nu ser du kun opgravet jord, men ser ej, hvad vi ser, vor entreprise, som er stor, forsmår ej jord og ler!”
Jeg straks en ånd´lig lærdom fik: Jeg komme må i hu at mere se med troens blik end øjeblikkets nu!
Du ”graver” i den hårde jord og spø´r, hvad gavn du gør! Men frugt bær´ evangeliets ord som markens frø, der dør! 7.3.14 - jn
|