Gud være tak, jeg blev af Jesus fundet,

Han i min ungdom har mit hjerte vundet,

Han søgte mig, da selv jeg Ham ej søgte,

men da med eet Hans ord blev lys og lygte!

Den Bibel, som jeg kunne ringeagte,

blev nu den samme bog, som mig opvakte,

dens røde tråd jeg fandt i korsets under,

hvorved jeg al min frelse nu begrunder!

Ja, Jesus blev den første og den sidste,

til frelse jeg ej ingen anden vidste,

da jeg indså, at jeg var just den synder,

for hvem vor Frelser nåden frit forkynder!

Jeg som Hans barn af Ånden blev beseglet,　

om end jeg har i mangt og meget fejlet,

af kærlighed Han tugted´ mig i nåde,

Hans trofasthed den er og bli´r en gåde!

 

Han salver mig, mit bæger flyder over, *)

om jeg er vågen eller om jeg sover,

en stadig Ånd forny´r Han i mit indre,

og intet kan som Biblens ord mig lindre!

Må synden aldrig i sit garn os hilde,

ej heller verdslig dårskab os forvilde,

o, må en hellig uro os besjæle,

først da får vidnesbyrdet mund og mæle!

*) se Salme 23:5