Ordets trøst |
Skrevet af Jørn Nielsen | |||
Tirsdag, 17. august 2010 01:33 | |||
Melodi: O, tag det ord på vejen med...
O, fly fra mængden og dens larm, Som du ej trives ved, Kun ordet gør dig gennemvarm I hellig ensomhed.
Din Bibel er ej opslagsbog For hjernens tankespil, Nej, den er Åndens sandhedssprog, Som dig opbygge vil.
Når du nedbøjet sidder fast, Da fra Guds egen mund Et ord vil bringe dig i hast Igen på klippegrund.
Hans røst du hører, når du vil I morgenrødens fred Din kære Bibel lytte til I uforstyrrethed.
Så gå da ånd´ligt styrket ud Af Helligånden fyldt Med evangeliets glædesbud Om frelsen uforskyldt.
Se, hvem mon kommer mod dig hen? Tilfældigt er det ej, Måske det netop er en ven, Gud sendte på din vej.
Lad glad ham høre fra din mund Den trøst, du selv just fik Fra Ordet samme morgenstund I rette øjeblik!
-jn-
|