Fat mod og stå fast Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Torsdag, 23. marts 2023 21:31

Mel.:  Nu rinder solen op af østerlide…  (DDS 743)


Fat mod, min ven, og tro,

hvad Herren siger,

find deri sjælero.

thi Han beriger

dig med sit ord, hvorom du glad kan synge

i både stort og småt,

lad det dig gøre godt

og dig forynge! (Sl. 103:5)


Stå fast i Herren, som

dig aldrig svigter  (Hebr. 13:5b)

trods al din fattigdom

Han sig forpligter

på Skriftens ord, hvor Han os selv tilsiger

sit nærvær i hver vrå,

hvor hvad vi trænge må

ned fra Ham stiger!


På verdsligt tidsfordriv

lad dig ej sløve,

med lyst og fuld af liv

du skal ej tøve,

vær du dig selv og lad Gud selv dig danne, (1. Pet. 5:10)

ej andre efterlign

og lad ej dårens grin

dig overmande!


16.3.23 - jn