Sommerfugleengle Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 23. september 2022 07:21

Mel.:  Dybt hælder året i sin gang…  (DDS 732)


Se, som´ren langsomt går på hæld,

men er dog stadig mild,

just derfor glæder sig min sjæl

ved sommerfugles smil!


En prægtig busk får ekstra pryd

af dette charmespil,

der uden mindste larmelyd

Guds fred os byder til!


Ja, deres vingers farvepragt

i skyggen kaste må

selv Salomons royale dragt,

som Israel dengang så!


Det evigt smukke ser vi ej

i den forfæng´lighed,

der med sin rigdom bryster sig,

- som rust den brydes ned!


Du sommerven fra paradis,

tak for hver glædesstund,

din Skaber være tak og pris

med hjerte og med mund!


I fryd min lovsang munder ud,

mens hjertet glad sig ter

ved Himlens Majestæt og Gud,

som jeg i Kristus ser!

31.7.22 - jn