Glæden i Kristus – også i vor alderdom Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 22. juni 2022 17:27

Melodi:  Det koster ej for megen strid…  (DDS 669)


At Herren kan mig holde ud,

jeg ingensinde vil det kunne fatte,

men sådan er Han trofasthedens Gud,

der med sig selv kan al min nød erstatte,

om end Hans veje tit jeg ej forstår

./. det godt dog går! ./.


Thi alle ting skal tjene til

kun godt for dem, som elsker Ham som Herre,

i småt og stort vi det erfare vil,

hvor mismod for vor glæde ej må spærre,

i trængsler går vi til Guds rige ind

./.  trods iskold vind! ./.


Med evangeliets frihedsbrev,

hvormed jeg her i verden frejdigt farer,

hvor Åndens fællesskab ej udeblev,

mens Han fra syndelivet mig bevarer,

her følger jeg med andre kristne trop

./. trods ald´rens krop! ./.


Vi har den samme dyre tro,

vi, som udfriet er fra mange synder,

i Ånden har vi hjertets fred og ro,

som Kristi blod på korset os forkynder,

vi sige kan på ufuldkommen vis

./. o, tak og pris!  ./.


31.5.22 - jn