Mit vidnekald begyndte med min mor Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 08. marts 2022 13:49

Melodi:  Hvor underlig er du, o Herre, i alt….


Han kender din vej og din vandel, o sjæl,   (Job 23:10)

langt bedre end hver en af os,

Hans kærlighed gælder vort evige vel

vor nød og vor afmagt til trods!


Det hører til Åndens formaning og trøst,

at prøvelsens tugt føles hård,

men den ej til tavshed kan bringe Hans røst,

som gennem vor Bibel os når!


Dens trøst gennem tårer husvaled´ min mor,

som altid fra Biblen fik svar,

jeg siden som kristen selv gik i det spor,

slet aldrig jeg angret det har!


At syndere føre til Frelseren hen

det størst jeg har fundet på jord,

Gud frelste mig synder, en dårskabens ven,

ja, ved evangeliets ord!


Som Kristi discipel det gå, som det vil,

for høj er ej tjenestens pris,

ej verden mig lokker med tomt rænkespil,

den hastigt går mod sit forlis!


I Frelserens følge og samfund jeg fandt

min lykke, hvor Han er mig nær,

jeg frigjort fra alt er, hvad førhen mig bandt,

nu lyk´lig i Kristus jeg er!


6.3.22 - jn