Vor Herres Jesu Kristi nåde, en ufattelig gåde! Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 04. februar 2022 16:59

Mel.:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste…  (svensk)


Jeg nåde trænger, for den ret at fatte,

thi vi ej véd, hvor ufortjent den er,

men jeg har lært ved troen den at skatte

og få den trods al syndigheden kær!


Den er en hvile- , men ej sovepude,

den heller mig opdrager til gudsfrygt,

dog når jeg føler, det med mig er ude,

har Jesu Kristi nåde mig opsøgt!


Jeg kan ej sandt og rigtigt herom tale,

kun stammende jeg det udsige kan,

mig altid nådens sprog vil overhale,

thi i mig selv ej findes livets vand!


Hans frie nådevalg har mig indhegnet,

som mig ledsager med den retfærds fred,

som er i Kristus evigt mig tilregnet,

til frelse andet jeg slet ikke véd!


Vor Herres Jesu ufortjente nåde

den er vor hilsen sammen med Guds fred,

om end den for forstanden er en gåde,

her troen har sit faste hvilested!


2.2..22 - jn