Under Kristi blods fortjeneste Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 10. september 2021 07:52

Melodi:  Sorrig og glæde de vandre til hobe (DDS 46, - 466 i Norsk Salmebog)


Livets tilskikkelser ej vi bestemmer,

planer, vi lægger, snart mislykkes kan,

Herren det bedste for os kærligt gemmer,

hvile deri nemlig stadig går an,

alt hvad som sker

her eller dér

med troens øjne Guds forsyn vi ser!


At være genfødt ved ordet og Ånden

det er at være Hans plan underlagt,

Han ved hvert skridt vil os tage i hånden

dér, hvor vi selv ikke giver nok agt,

synligt ej kendt

engle er sendt

til os at tjene i alt, der er hændt!


Synder vi har hver især at bekende,

som syndfri helgener er vi ej til,

nåden belærer os ret at omvende

og Kristi rensende blod at ty til

i ydmyghed

bøjes vi ned,

men barnekåret der ej rokkes ved!


Sådan vort trosliv med Kristus erfares,

men ej til trældom og kuet af frygt,

vi af vor Talsmand i Himlen forsvares

mod al bagvaskelse og Satans kløgt,

her vi gør bod

med Lammets blod

til at stå ondskabens kræfter imod!


8.9.21 - jn