Melodi:  Gak ud, min sjæl… (DDS 726)

O, lær i denne sommertid

af skaberværkets flid og id,

at al dens fylde stammer

fra Ham, dens store Arkitekt,

som kom i Kristus til vor slægt,

hvor synd´re Han annammer!

Thi sommersolen slår ej til

trods Skab´rens kærlige goodwill,

hvis vi fra synd skal reddes,

mens aftensolen smukt gik ned,

for os Guds Søn den korsdød led

som måtte Ham beredes!

Den børnelærdom med de ord

mig sagde desværre ikke spor

i skolens klassestunder,

dog før det med den helt var slut,

kom evangeliet som ”input”

ind i mig som et under!

Da blev hver årstid ekstra skøn,

jeg bag dens skønhed så Guds Søn

som sandt ophav til livet,

i mine unge år det kom,

da jeg til Kristus vendte om

og evigt blev tilgivet!

Nu smukkere er fuglesang

hver morgen indtil solnedgang,

og op i højheds sale,

dér siger stjernerne i kor:

Hvor er den Majestæt dog stor,

som kan os slig tiltale!

19.7.20 - jn