Glædesbudet over alle! Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 12:31

Mel.:  Op I kristne, ruster eder…(DDS 625)

Melodien og ordene fra denne salme gik ”rent ind” indøvet af og med vor klasselærer i 1. klasse!


Tænk, når stunden herligt kommer,

da Guds folk henrykkes bort

til en evighedens sommer,

ja, til ”faderhuset” vort,

dets banket

er beredt

af vor Helt fra Nazaret!


Thi som blomster ses i landet,

véd vi, sommeren er nær,

vi med Ham bli´r ligedannet

til den højtids brudefærd,

Hans retfærd

er de klæ´r,

som Han iklædt har sin hær!


Verden i sin hovmods klædning

miste vil sit overmod,

medens vi har fundet redning

i vor Frelsers dyre blod!

Kun i Ham,

det Guds Lam,

skjuler vi vor synd og skam!


Sådan har vi Ham for øje,

mens vi iler frem i hast,

trods vor troskamps strid og møje

korsets sejr står evigt fast,

i din Gud

råb det ud

evangeliets glædesbud!


Tirsdag eftermiddag,

25.2.20 - jn