Mel.:  Op alle folk på denne jord...  (DDS 385)

Gid at vi det må fatte klart,
hvad der i tiden gælder,
for Gud har gjort det åbenbart,
at korsets ord kun tæller
til frelse for en syndig slægt,
men dårskab for det intellekt,
der på os tåber skælder!

Men evangeliets ord forbli´r
Guds sidste kald i tiden,
o, vé os om vi herom tier
som vidner midt i striden,
ak, af snaksomme er der nok,
bliv du ej selv et sådant pjok
opfyldt af verdslig viden!

Thi verdslig visdom gavner ej
trods smukke ord og tanker,
som er en håbløs dødens vej
og uden troens anker,
for kun i Kristus  det når ind
i evighedens stråleskin,
hvori vort sind sig sanker!

I verdensrummet ser man ud,
hvor stjerner sig ophober,
men intet øje ser dog Gud
i største teleskoper,
Han midtpunkt dog i rummet er,
og småt og stort Hans almagt bær,
selv skjulte, små mikrober!

Men hvad ej øjnene kan se,
det har Gud åbenbaret,
da Han på jorden det lod ske,
som vi ej selv har klaret,
da på sin Søn vor synd Han lagde,
midtpunktet blev da Golgata,
alene det blev svaret!

17.9.19 - jn