Mel.:  Som tørstige hjort monne drikke... (DDS  410)

Min sjæl af den livskilde drikker,
som slukker min brændende tørst,
kun Herren mig sådan opkvikker,
Han opledte mig allerførst,
thi før jeg på Ham ville tænke,
så frelsen Han kunne mig skænke,
da fandt Han mig, åh det var størst!

Af Kilden, som livskraftigt rinder,
jeg læskes med friskeste vand,
som jeg i Guds sandheds bog finder
trods ørkenens brændende sand,
med ørken jeg verden må ligne,
mens Kristus selv vil mig velsigne
just fra det forjættede land!

Jeg dvæler ved Frelserens fødder
og holde fra larmen mig væk,
her strækker sig ud mine rødder
som træet ved rislende bæk,
trods hede og åndelig tørke
i landet, som ligger i mørke,
af fylden i Ham drik og drik!

Da skal fra dit indre fremvælde
livsstrømme i ørkenens land,
mens vidne du kan og fortælle,
at alt dette virker kun Han,
i Ham har du fylde og sejr,
du alle velsignelser ejer
i Ham, om du fatte det kan!

13.9.19 - jn