"Jeg véd, på hvem jeg tror!" (2. Tim. 1:20) Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 19. august 2019 12:50

 
Melodi:  Jeg véd et lille himmerig... (DDS 325)

Jeg vished har, på hvem jeg tror,
Hans Ånd det selv bekræfter,
og sådan kan jeg på Hans ord
Ham stille følge efter!

Jeg kan slet ikke blive træt
for frelsen Ham at takke,
min sjæl Han gjorde glad og mæt,
så jeg ej skal omflakke!

Som den fortabte Han mig fandt,
kun Han mig tilfredsstiller,
fra selvynk gør Han mig afvant,  (Sl. 131:2)
i Ham er mine kilder!

Jeg vil mig ej undslå Hans tugt,
for jeg den tit behøver,
så jeg for Ham kan bære frugt
og ej Hans Ånd bedrøver!

O, må jeg sådan ufravendt
til Ordet være bundet
og gøre her den Frelser kendt,
som har mig evigt vundet!

19.8.19 - jn