Mel.: Hvo vil mig anklage...  (DDS 512)

Jakobs Gud, min Klippe,
vil mig aldrig slippe
grundet nådens valg!
Mine skrøb´ligheder
blot til Ham mig leder
draget af Hans kald,
Han har stridt og for mig lidt
ja,  i Kristus mig udvalgte
og blandt sine talte!

Jakobs Gud har navnet,
som mig kryb har gavnet
ganske uforskyldt!
Han, som Jakob mødte
og ham ej forstødte,
men har ham forgyldt
endeløst ham overøst
og har ham på vinger båret,
til en fyrste kåret!

Jeg det ej kan fatte,
at Han højt mig satte
i en adelsstand
iført frelsens klæder
herom nu jeg kvæder
som en genfødt mand!
Al min skam blev lagt på Ham,
på Hans blod, det dyrebare,
jeg herfra vil fare!

31.1.19 - jn