Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 28. november 2018 04:45 |
Mel.: Dybt hælder året i sin gang... (DDS 732)
Den trange vintersol gør godt på både krop og sjæl, og om nu alt er koldt og råt, for os Gud har gjort vel!
November føles trist og lang, der sådan klages tit, vi kan dog en lovprisningssang trods alt istemme frit!
Da bli´r hvert lille glimt min ven ind i december med, thi våren får på forskud den, som ejer Lysets fred!
I Kristus kommer eller går ej luners skyggespil, Han kan, hvad vi ej selv formår, dér hvor vi ej slår til!
I denne tid Han sine gør til både lys og salt for at nå dem, som ellers dør, med ord, Guds Søn har talt!
For dig som er i mørke nu, Han lyse vil og kan, blot vent, Han kommer dig ihu som mørkets overmand!
28.11.18 - jn
|