Mel.:  Gør døren høj, gør porten vid... (DDS 84)

Forfængelig og endeløs
i selvbedrag og søvnens døs,
forhærdet er gudløses bryst,
der har til Ordet ingen lyst!

Sorgløse de sig sådan ter,
ad livets alvor blot de ler,
men munden har ej flere ord,
når den er fyldt med gravens jord!

Ak, sådan bli´r det bare ved,
dog kommer der en evighed,
hvor en retfærdig, sidste dom
ej nogen kommer uden  om!

Må det for dig ej gå så vidt,
husk, Kristus for din synd har lidt,
som synder heller det erkend,
o, skynd dig derfor til Ham hen!

Vogt dig for kristendom på skrømt,
som ikke holder, men er dømt
som skin og selvretfærdigt pynt,
prøv ikke derpå at slå mønt!

Til Kristus vi os vende må
for frelse uforskyldt at få,
derfor bekend Ham med din mund
som eneste forsoningsgrund!

18.11.18 - jn

Skrevet efter en troende vens begravelse i går, hvor hans ikke-troende pårørende frabad sig nogen mindeord som "upassende".  Min kone og jeg lod derfor disse åndeligt døde begrave den døde (Mt. 8:22), som selv er lykkeligt hjemme hos Herren (se 2. Kor. 5:8), hvor nogen pinlig tavshed ikke findes, men tværtimod mange levende og "uudsigelige ord,  som det ikke er et menneske tilladt af udtale." 2. Kor. 12:4.