Mel.:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste...

"Hvad kan du?" lød det fra en slidsom trøster,
"Hvad véd du?" lød det fra den samme mand,  (Job 11:8)
det mangled ej på "åndelige" røster,
som plaged´ Job med deres uforstand!

De kunne Job med "sandhedsord" belære,
men så ej ind i vennens bitre kval,
som kunne martre og hans sjæl fortære,
så han endog betvivlede sit kald!

Men pludselig det frigjort fra ham lyder:
"Jeg véd, min "Løser" *) lever ja selv nu!"
Hvor lidt de ellers om hans sjæl sig bryder,
Gud evigt Job dog sådan kom ihu!

Fortvivlet ja, men stadig Herrens tjener  (Se Job 42:7, 8)
var Job trods "fromme" venners uforstand,
som ham belærende for livskraft dræner,
men nåden de ham ej fratage kan!

Med netop nåde lidelserne slutter,
thi Herren ham ophøjede igen,
hvor ingen mer ham skyld og straf pådutter,
han nu sig fryder i Genløseren!

30.8.18 - jn

*) det samme som Genløser, se Job 19:25, norsk ovs.