I sommernattens stilhed Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 24. august 2018 07:09


Melodi:  Nu hviler mark og enge...

I sommernatten stille
jeg vil i bøn mig skille
fra uro og alt jag,
mens månen mod mig skinner
og sådan mig påminder,
at solens lys på den står bag!

Som den vi lys ej ejer,
på Ham vi derfor peger,
hvorfra alt lys vi har,
thi når vi synden hader
og os i ordet bader,
se, da vor månenat er klar!

Hvis solen ikke lyser,
dens måne bare fryser
som trist og gold og kold,
men er dens sol til stede
den månen gør til glæde
som nattens lysende herold!

Jeg sådan gerne tænker
og i Guds ord mig sænker,
hvor jeg trods mørkets nat
Hans månelys kan være
til Jesu Kristi ære
med evangeliets dyre skat!

Men vil mig nattens drømme
mig ej den søvn indrømme,
som jeg helst ønsker mig,
jeg vil mig ikke skræmme
men som Guds barn ej glemme,
Han som min Sol mig svigter ej!

24.8.18 - jn