Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 20. august 2018 05:46 |
Mel.: Udrust dig, Helt, fra Golgata... el.: Dybt hælder året i sin gang...
O, du opstandne korsets Helt, du, som fortabt mig fandt, da pludselig du uanmeldt mig kærligt til dig bandt!
Dertil du havde ingen grund, thi jeg dig søgte ej, men uforskyldt af nåde kun du selv opsøgte mig!
Og prøver jeg det at forstå, jeg aldrig det formår, du suverænt mig ville nå i mine unge år!
Det kald, hvorfra du ej vil gå, er aldrig halvt fuldendt, det nemlig ene hviler på Guds nådes fundament...
... som holder i al evighed trods egne fejl og brist, jeg derfor bygger troens fred kun på Guds værk i Krist!
At fremme evangeliets sag er det vor Frelser vil, så længe det endnu er dag, før natten stunder til!
20.8.18 - jn
|