I Herrens og ordets nærhed |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 23. marts 2018 16:07 |
Mel.: Bred dine nådes vinger..
Jeg i din nærhed finder, hvad du kun byde kan, dit ord mig til dig binder fra Biblen fuldt ud sand, som morgensol fra Østen, opgår dit ord i gry, det er som vækkerrøsten hver årle morgen ny!
Tit kommer til mig ordet, thi du jo selv er dér, ja, ret ved morgenbordet er smilende du nær, du selv nød bordets glæder med din discipel-flok, du dine vederkvæger, ja, det er mer end nok!
Må sådan du mig finde, når du mig henter hist, hvornår den tid er inde, bedst véd du, Jesus Krist! Til da lad mig forvalte de pund, du mig betror, thi du dertil mig kaldte at tjene med dit ord! 23.3.18 - jn
|