"Det skal være lyst ved aftentide!"   (Zak. 14:7)

Mel.:  Nu lukker sig mit øje... eller:  Nu hviler mark og enge...

Tak, Gud, du mig vedkender
som en af dine venner,
thi du mig løskøbt har
fra denne onde verden,
hvor i min vantro færden
jeg fremmed for din frelse var!

Jeg aldrig kan det glemme,
da evangeliets stemme
min vantro gennembrød,
selv jeg det ikke fatted´,
men du den rigt erstatted´
med et nyt liv ved Kristi død!

Jeg på den nåde stammer,
om end jeg tit mig skammer,
hvor lidt jeg den forstår,
den ny dog er hver morgen  (Klages. 3:23)
og større er end sorgen,
som mig forvoldte syndens sår!

Og nu ved aftentide
da er det godt at vide,
at du mit livslys er,
det vel mod enden lakker,
for nåden jeg dog takker,
den mig helt ind i Himlen bæ´r!

16.3.18 - jn