Åndens bistand i fristelser Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 26. januar 2018 14:04


Melodi:  Når for Jesus dagen endte...(Hjemlandstoner nr. 76)

Når dig sjælefjenden frister
med sødladne lokkeord,
hvormed han sig træsk indlister,
så ej glæde gi´r Guds ord,
o, straks giv til Ham dig over,
som for dig sig hengi´t har,
så du ej i døden sover,
hvor som fange den dig ta´r!

Kødet fra Ægyptens gryder  (2. Mos. 16:3)
savnes kan i ørk´nens sand,
hvor du af dem intet nyder,
hvoraf du dig mætte kan,
men se dig dog ej tilbage,
verden ej din finger ræk,
bittert vil du snart opdage,
den med dig kun driver gæk!

Kraft mod verdens lokketoner
i dig selv du ikke har,
men i Kristus, din Forsoner,
kan du som Hans svage kar
Åndens kraft påny erholde,
selv når fjenden dig attrår,
han dig ondt ej kan forvolde,
når Gudslivet magten får!

Når vor vilje vil samtykke
med Hans plan i kærlighed,
vil Hans ord og  Ånd opbygge
dig hver dag og ved hvert fjed,
ja, for det er hemligheden,
at Han sådan virke vil,
hvad der tjener hjertefreden,
som ej verden kender til!

26.1.18 - jn