Mel.:  Vårt land, vårt land, vårt fosterland... (finsk nationalsang)

Mit kald som Kristi træl er stort
og dog af lænker fri,
min stilling jeg bytter ej bort,
jeg Ham har al min glæde i,
jeg har, hvad hjertet ønsker sig,
mer jeg begærer ej!

Som Kristi træl Han bandt mig kun
til Ordet og sig selv!
Han kærligt la´r mig stund for stund
inddrikke fra Hans livsens elv,
som aldrig, aldrig tørrer ud,
dens væld er jo i Gud!

Mit kald er ikke pomp og pragt
i rejsedragten her,
men Herren har mig dog tilsagt
en herlig arv i Hans himmel dér
i Kristus Jesus uforskyldt,
i hvem alt er opfyldt!

At tåle fjenders hån og spot
er ofte loddet mit,
men Herren vender alt til godt,
det lidt jeg har for Jesus lidt,
betyder ikke stort, vi véd
mod Himlens herlighed!

Se, det er mine ønskekår
på vej til Paradis,
selv nu i alderens efterår,
jeg glad kan her på barnevis
istemme højt på min pilgrimssang
om Himlen, tænk engang!

Skrevet på vej til Roskilde Pacemakerklinik -21.12.17 - jn