Skrevet af Jørn Nielsen
|
Tirsdag, 12. december 2017 12:52 |
Mel.: Her mens alt er stille... (Hjemlandstoner 282)
For Guds Søn alene tysses sjælen ned (Sl. 131:2) mens Hans blod det rene gi´r mit hjerte fred!
Under Herrens vinger alt med mig er vel, Han af nåde bringer livsmod til min sjæl!
Vildsomt jeg som fåret stundom mig forslår, du dog heler såret, som kun du formår!
Tak, du mig opleder, selv jeg det ej kan, godt du mig bereder, skjult for min forstand!
Verdens mudred´ kilder ej hos mig slår an, du tilfreds mig stiller, som kun du det kan!
Tit du mig opmuntrer, det dig falder let, derfor jeg beundrer dig, som ej bli´r træt! (Es. 40:28)
12.12.17 - jn
|