Mel.: Her ser jeg da et Lam at gå...(DDS 190, Norsk Salmebok 121)
Tak, Gud, du bli´r af mig ej træt trods alle mine synder, som gang på gang jeg har begrædt, men stadig du forkynder, at Kristi nåde større er, (Rom. 5:20) end alt hvad tungt jeg på mig bær´, og som mig tit vil skræmme, men straks tilsiger mig dit ord, at alt på Hans "fuldbragt" beror, dér føler jeg mig hjemme!
Du sjælefjende, glæd dig ej, for atter jeg mig rejser, (Mik. 7:8) mens jeg i Kristus fryder mig og korsets banner hejser, der sig for synd´re folder ud med evangeliets glædesbud, der ånd´ligt døde vækker, trods alt den nød, vi selv har skabt, er aldrig nogen så fortabt, at nåden ikke rækker!
Den nåde mig opdrager til at sige nej til synden, (Tit. 2:12) Gud virker i mig det, Han vil (Fil. 2:13) og styrker mig i bønnen! At dvæle ved Hans almagt dér og vide, jeg ej ene er, får snart mig til at synge om korsets nåde uforskyldt, som kan, når Ånden har mig fyldt, som ørnen mig forynge!
3.11.17 - jn
|