En forløsende aftensang Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 02. oktober 2017 16:13


Mel.:  Sig langsomt månen hæver...  (DDS 769)

På hæld går året stille,
men vil os dog formilde
med havens sidste smil,
de timer færre bliver,
som skyfri sol os giver,
snart al natur får sig en hvil!

Trods vint´ren koldt os trænge
kan hjertets glade strenge
dog kalde frem den vår,
som Åndens fylde giver  (Ef. 5:18-19)
der til hver tid forbliver
med stråleglans, som ej forgår!  (2. Kor. 4:6)

Hvor er det godt at eje
på nattens sengeleje
vor Frelsers dybe fred,
her bag nedrullet rude
jeg på min hovedpude
kan slumre i Hans kærlighed!

I verden bli´r alt værre,
men Han hærskarers Herre
dog Zions Konge er!  (Salme 2:6)
Trods Herrens fjenders vrimlen
Han troner selv i Himlen,
hvor Han endog ophøjet ler!  (Salme 2:4)

Som lovet Kristus kommer
med evighedens sommer,
hvor vinter er ej mer,
naturen da ej tier,
den på forløsning bier  (Se Rom. 8:19-21)
med os, om evigt løskøbt er!

2.10.17 - jn