Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 02. oktober 2017 16:13 |
Mel.: Sig langsomt månen hæver... (DDS 769)
På hæld går året stille, men vil os dog formilde med havens sidste smil, de timer færre bliver, som skyfri sol os giver, snart al natur får sig en hvil!
Trods vint´ren koldt os trænge kan hjertets glade strenge dog kalde frem den vår, som Åndens fylde giver (Ef. 5:18-19) der til hver tid forbliver med stråleglans, som ej forgår! (2. Kor. 4:6)
Hvor er det godt at eje på nattens sengeleje vor Frelsers dybe fred, her bag nedrullet rude jeg på min hovedpude kan slumre i Hans kærlighed!
I verden bli´r alt værre, men Han hærskarers Herre dog Zions Konge er! (Salme 2:6) Trods Herrens fjenders vrimlen Han troner selv i Himlen, hvor Han endog ophøjet ler! (Salme 2:4)
Som lovet Kristus kommer med evighedens sommer, hvor vinter er ej mer, naturen da ej tier, den på forløsning bier (Se Rom. 8:19-21) med os, om evigt løskøbt er!
2.10.17 - jn
|