Guds suveræne kald trods menneskers fravalg Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 02. september 2017 00:05


Melodi:  Mit hjerte altid vanker...  (DDS 125, Norske Salmebok 38)

 
Hvorfor vil folk fravælge
o, Gud, din kærlighed
og hellere sig sælge
til mørkets skjulested?
Du os jo vil det bedste,
for længst det er bevist,
da du dig lod korsfæste
for os, vor Herre Krist!

Du kom i tidens fylde,  (Gal. 4:4)
men lov du bad ej om,
som Frelser dig at hylde
dér i din fattigdom,
ej tænkte nogens hjerne
af eget frie valg,
dog gennem Østens stjerne  (Mt. 2:2)
vismænd fik Åndens kald!

Ja, Hyrden stadig kalder,
Han synd´re drage kan,
så ydmygt de nedfalder
for Ham som ene sand,
hvor Ånden overvinder
hvert hovmods fæstningsværk, (2. Kor. 10:4)
der smuldrer og forsvinder,
fordi Han er for stærk!

Vredt Satan os bekriger,
hans tid er nemlig kort, (Åb. 12:12)
om Kristus vi ej tier
og vil ej kaste bort
frimodighedens nåde,
hvortil Gud står os bi
som Åndens virkemåde
derude i det fri!

1.9.17 - j