Sjælens Hyrde og Tilsynsmand (1. Pet. 2:25) Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 27. august 2017 06:02


Mel. :  Jeg véd en Kilde... (Hjemlandstoner 436)

Kun Herren Jesus er den Livskilde,
som tilfredsstiller,
Han med dens væld mig opsøge ville,
da andre kilder
mit syndeliv ingen glæde gav,
ak,  Bibelen var kun død bogstav,
indtil Hyrden selv fandt mig!

At komme til sig Han os indbyder,
men først forinden
vantroens bolværk Han gennembryder,
så sjælefjenden
den lænkebundne må slippe løs
fra verdens tidsånd og syndens døs
ved Hans nåde alene!

Som trofast "Tilsynsmand" og som Hyrde  (1. Pet. 2:25)
Han ej os svigter,
Han svaret er på hver sjælebyrde
og de konflikter,
vi i det daglige ej undgår,
men Kristus-kilden da til os når
og ny livskraft os giver!

Min indre have Han sådan vander, (Es. 58:11)
Han er den Kilde,
som jeg inddrikker, alt mens jeg sander
når alt er stille,
at troen får et fornyet mod,
thi aldrig Han mig i stikken lod,
Ham være priset, ja, amen!

27.8.17 - jn