Alene på nådens præmisser Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 21. august 2017 04:06


Mel.:  Op alle folk på denne jord...  (DDS 385,  Norsk Salmebog 385)

Er du blandt dem, som her har smagt
vor Herre Jesu nåde,
som dig i ordet er tilsagt
trods egen nød og våde,
så syng med mig til Herrens pris
på evangeliets præmis,
thi herom Ånden vidner!  (Hebr. 10:15)

I mangt og meget fejler vi  (Jak. 3:2)
og må med sorg det sande,
vi Kristi blod os sænker i,
hvem vil os da forbande?
Her tvætter jeg de snavsed´ klæ´r  (Åb. 22:14)
og finder her det Åndens sværd,
som sjælefjenden lammer!

På denne nåde rask afsted
jeg krydser landegrænser
med Jesu Kristi dyre fred,
hvor kun Hans trøst jeg ænser,
men snubler jeg, ej svigter Han,
thi ingen véd som Han, hvordan
hvert "skudsår" skal forbindes!

Ej syndfri engle kan gå bud
for Ham, som for os døde,
kun frelste synd´re sendes ud
for mennesker at møde
og vidne om, hvad de har set,
og om, hvad der med dem er sket
i kraft af Jesu nåde!

21.8.17 - jn