"Under bøn og syndsbekendelse." (Ezra 10:1) Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 08. Juli 2017 05:05


Mel.:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste... (svensk melodi)

Som "dem og os" profeterne ej talte,
men følte sig om egen synd bevidst,
at træde sådan frem for Gud de valgte
i dyb erkendelse af egne brist!

Just syndserkendelse vi alle trænger,
thi uden den vil ej Guds gode Ånd
antænde vidnesbyrdets flamme længer,
så nød for sjælene får overhånd!

Ak, mange gode, kristne hjem nok huser
tidsåndens afgudsdyrkelse forklædt
som TV-skærme, der os let beruser
og for Hans komme ej os gør beredt!

Men just herom apostlen os påminder,
så vi for Ham til skamme ikke bli´r,  (1. Joh. 2:28)
når dagen for Hans komme snart oprinder
og med bortrykkelse Han os udfri´r!  (1. Tess. 4:13-18)

Men dommens alvor med Guds hus begynder  (1. Pet. 4:17)
og må med hellig sorg gå hånd i hånd!
Når vi, Guds folk, bekender vore synder,
opvækkelse os giver Kristi Ånd!

5.7.17 - jn
(skrevet under 1½ t.´s ventetid ved færgelejet i Larsness, Sunnmøre, Norge)