Mel.:  Gak ud, min sjæl, betragt med flid...

Hvor lidt jeg ånd´ligt end ser ske,
jeg ejer al velsignelse
i Ham, den herliggjorte!  (Ef. 1:3)
Jeg derfor vil ej se mig blind
på menn´sket i dets ydre skin,
som meget snart er borte!

Jeg fjende-modstand møder vel,
ny kraft Gud gi´r dog i min sjæl (Sl. 138:3)
til at stå fast i striden,
til lidet vel min krop forslår,
den jeg fraflytter og opnår  (2. Kor. 5:8)
et evigt Eden siden!

Du verden med din lokkemad,
hvormed du gøre vil mig glad,
men kan mig ikke narre!
Vi to kan ej mer følges ad,
dit hykleri jeg ikke gad,
du uden mig må fare!

Bevar mig, Herre, i mit kald
i denne jordens tåredal (Sl. 84:7)
din nåde at forvalte
for evangeliets skyld og sag,
hvortil du mig trods lille, svag
udvalgte, drog og kaldte!

4.7.17 - jn