Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 24. juni 2017 23:59 |
Mel.: Nu hviler mark og enge... (DDS 759, Norske Salmebog 809)
Som sig til nat bereder min krop på alle leder, jeg snart må gå til ro, her er selv superhelten ej længere i vælten, men må sig træt til Gud betro!
Kan mine sorger mange på ordets grønne vange ny sjælelindring få, da stænges uro ude, så på min hvide pude jeg Herren trygt tør stole på!
I nattens vågetimer, som plage vil mig dreamer, mig minde kan Guds Ånd, at trods al nød og våde opbrugt er ej Guds nåde, nej, den er mer end redebon!
Hvis døden mig indhenter, jeg i dens skygge venter, at Hyrden bærer mig fra tårerne herneden til paradisets Eden, hvor frelste ånder fryder sig!
25.6.17 - jn
|