Bønnens suk Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. juni 2017 05:06


Mel.:  Min død blev mig til gode...  (DDS 530)

Hvad jeg ej kan udsige
med mine egne ord,
dog op til dig vil stige
hvert suk dér, hvor du bor!

Thi vore mange sukke
Guds Ånd selv på sig ta´r,
Han vil dem ej udslukke,
men snart os give svar!

For suk, som ej kan tydes,
er Herren redebon,
se, det er da, der ydes
os hjælp af bønnens Ånd!

De hjerteløse bønner
nok trætter Himlens Gud,
men suk, som til Ham stønner,
har Åndens gennembrud!

Gud, lad mig sukke, bede,
 du da mig ta´r ved hånd,
mens du med hjælp er rede
i kraft af Kristi Ånd!

Så fat kun mod, medstrider,
i dit Getsemane,
vor Frelser med dig lider
og lindre vil din vé!

11.6.17 - jn