Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 17. februar 2017 12:17 |
Mel.: Velkommen, lærkelil...
Du skønne vår, vi véd, fra Gud du kommer ned og hele skaberværket igenføder med lærkesang i sky, som vil vort sind forny, mens vangen gør sig klar til sine grøder!
Af jorden pibler frem, åh, hvor vi elsker dem: Erantisser og vintergækker hvide, og deres smukke dragt afspejler Himlens pragt, som er en fryd nu her ved forårstide!
Et evangelium er vårens babyboom med rullende nybagte mødre søde, der villigt viser frem en lille skat fornem, der just på denne årstid lod sig føde!
Ser du, o kære ven, i våropstandelsen Guds skaberhånd, ja, selv i markens lilje? I Jesus kom Han hid for nu i denne tid at vise dig sin store frelsesvilje!
15.2.17 - jn
|