Melodi: Hør, hvor englesangen toner... (Dansk Salmebog 111, melodi af Mendelssohn)
Kold er vinden, som jeg møder, i al gudløs støj og larm, men for hedninger og jøder udrakt er dog Herrens arm for sin kærlighed at vise, som er ene værd at prise, og som modstår verdens ånd og er altid redebon ikke mindst ved adventstid, herom vi synge vil med flid!
Se, november vi forvandler, når vi advent lukker ind, som om Kristi komme handler, herpå vil vi lægge vind! For dets lys må mørket vige, midt iblandt os er Guds rige, kom vær med, hvem du end er, Kristus er ikke fjern, men nær, om du blot påkalder Ham som din Forsoner og Guds Lam!
Ej nedhent Ham fra det høje eller fra et afgrunds hul, men hav heller Ham for øje på niveau med stuens gulv! Nær er nemlig sandhedsordet, som dig holder ret på sporet, her du Herren Krist bekend som den opstandne Helt og Ven, dette advents tyngdepunkt skal troens liv bevare sundt!
26.11.15 - jn
|