Mel.: Den store, hvide flok vi se… (Dansk Salmebog 571, Norsk Salmebog 244)
Et trøstens ord til dig og mig til styrke på vor pilgrimsvej Gud sende vil, når ej slår til vor egen magt og kløgt, da vil tilhviske Kristi Ånd, som trods vor nød er redebon til halte fod at give mod og løse trældoms bånd! Vor afmagt ej afskære vil vor Frelsers trøst, som træder til, når du ej ser, hvor hjælpen er, se, da er Herren nær!
Vi en gang skal for Tronen stå med hvide retfærds klæder på, ej mere halt, men nu udvalgt som rene i Hans blod! Hjemme er vi dér, men ikke her, hvor vores rette hjem ej er, fra øst og vest til bryllupsfest Han frit os komme lod! Borttørret er på hver en kind, som våd var af hver tåre lind, fortrængt er gråd, hist har vi råd til glædens latter kåd!
Jeg hører stueuret slå, mens evigheden presser på, mig kalder hist hver frelst for vist til Himlens jubelkor, hvor Han er glædens samlingspunkt, forsvundet er alt trist og tungt, når Ham vi ser og opfyldt er hvert løfte i Guds ord! Som Sabas dronning dér vi har på alle gåder fået svar, ja, Himlens skær vi evigt bær som Hans blodkøbte hær! 28.8.15 - jn
|