Jul med hyrderne og Østens vise |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 03. december 2014 10:08 |
Melodi: Giv mig, Gud, en salmetunge… Lad mig med de hyrder knæle og ved julens under dvæle under Himlens tag, mens en Gudsendt stjerne skinned, Østens vise sig besinded´ på, hvad der lå bag!
Jesu komme hjertet stemmer, så jeg ej dets under glemmer, det opvække kan sjæle op af syndens dvale, så at Gud os får i tale selv i dette land!
Verden kåd og opstemt ”juler”, den Guds ord dog frækt udhuler, ænser ej Guds Søn! Den sig fester ind i døden, véd ej, hvad den har fornøden, nemlig ang´rens bøn!
Lad os med de hyrder knæle og med Østens vise dvæle ved hin krybbes strå, i Hans ringhed Ham at ligne og os i det navn velsigne, som vi stoler på!
3.12.14 - jn
|