Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 26. april 2014 13:24 |
Mel.: Jeg véd et evigt Himmerig… (Dansk Salmebog nr. 555)
Hvorfor er korset i vort flag ej nogen tankevækker om den forsoning, som står bag, og som symbolet dækker?
Nej, korsdød, blod og offerlam herom vi må ej præ´ke, ak, med en sådan dårskabs skam vi må ej synd´re vække!
Thi korset i vort flag er blot symbol for idealer, men om dets ringeagt og spot vi helst slet ikke taler!
Dog korssymbolet i vort flag skal vor anledning være til gunst for evangeliets sag og dets forsoningslære!
Så lad os bruge Dannebrog i al vor jævne færden som springbræt til en dialog med den fortabte verden! 26.4.14 – jn
|