Om at se sig selv i Kristus |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 31. oktober 2012 05:36 |
Melodi: Befal du dine veje…
En afgrunds dybe rædsel jeg i mig selv kun ser, i Kristi retfærds ”klædsel” jeg dog frimodig er! Jeg i mig selv forstemmes og mister kraft og mod, i Kristus Jesus glemmes alt usselt i Hans blod!
Jeg kan da løfte ho´det og gå en ekstra mil, thi i mig er indpodet Hans frelse og Hans smil, og ser du dig i spejlet, o, se dig helst i Ham og ej mer som forfejlet, men fuldendt i Guds Lam!
Mens du på mange favne ta´r trosvishedens spring, i Kristus vil du havne og aldrig gå i ring i selvoptagetheden, hvormed du kører træt, i Ham er ene freden i friheds åndedræt!
31.10.12 – jn
|