Mel.: Min Jesus, lad mig hjerte få…
O, tag den hilsen med, min ven, at uforanderlig er Han, til hvem vor tro ser hen, helt uden alskens svig!
I går, i dag, til evig tid den samme er kun Han (Hebr. 13:8), til følelser sæt ej din lid, nej, ej det mindste gran!
Der både kommer, og der går i følelsernes vold anfægtelser, vi alle får og det i tusindfold!
At byde følelserne trods dér i dit stille rum, ja, det er troens vej for os, vort evangelium!
I solskin føles alting let, men skyer truer snart, til Kristi ord da hold dig tæt, ej andet lyser klart!
Min sjæl, stå fast på ordets grund, på det, som skrevet står, lad lovsang lyde fra din mund for disse nådens kår!
19.3.12 – jn
|