Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 17. august 2017 07:39 |
Melodi: Den tro, som Jesus favner... (DDS 578, Norsk salmebog 107)
Ej letkøbt er den nåde, som kosted´ Jesus dyrt, men er vor talemåde et skingert vidnesbyrd, som har nok rette ord, men mangler Åndens flamme, som synd´re ej vil ramme med evigheds alvor!
Skal andre vi omvende, vi selv må vide om den gnist, som kan antænde vor egen fattigdom, hvor vi fra verden flyr med al dens sorg og smerte og nu med omvendt hjerte al syndens gru afskyr!
Ej gavner vort samtykke med mange fromme ord, hvis de ej kan os rykke ind på det smalle spor, hvor ene er det liv, som gudsfrygt efterjager og verdslighed forsager i troens perspektiv!
Velan, du troens fælle, trods mange fejl fat mod, om vi dem ej kan tælle, dig tvætter Jesu blod, (Åb. 22:14) som borttog syndens gæld, så du kan fri i sinde selv prøve på at vinde endnu en fredløs sjæl!
17.8.17 - jn
|