Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 19. juni 2017 06:27 |
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig... (DDS 488, Norske Salmebog 335)
Det er en smerte og tortur, når døde ord vi hører, de er som fanger i et bur, som Ånden ej berører! Heraf er kristenheden fuld ja, trods al tro og lære hul, som Herren ej vedkender! (Mt. 7:15-23)
O, lad os ej åndssløve hen og ind i døden sove (Ef. 5:14) helt uberørt af vækkelsen, Gud ellers os vil love med Åndens frihed i Guds Søn og fællesskabet i den bøn, som kun genfødte kender!
Selvom til Kristus vi er vakt, Gud stadig må os vække, så vi på tidens tegn gi´r agt (Luk. 12:56) og ej os lader svække af verden ond og destruktiv, som i en charmeoffensiv os bort fra Gud vil vende!
Om gamle tiders vækkelse vi atter sammen sukker! Vil i vor nød til Gud vi be´, Han snart for os oplukker Hans himmelsluser med den regn, (2. Krøn. 6:26-27) hvorefter tørster vores egn, som på dens strømme bier!
19.6.17 - jn
|