Forside Poesi Rebecca – 10 mdr.
Rebecca – 10 mdr. Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 04. oktober 2011 01:46



Tænk du er allerede ti,
af måneder dog bare,
men sikken du dog hænger i
og kan en masse klare!
Du næsten kan alene gå,
i hvert fald kan du oprejst stå,
stort er dit repertoire!

Og du er blond, slet ikke rød,
det langsomt vi opfatter,
du sådan er nok super sød
som alleryngste datter!
Om morg´nen råber du på Mor,
som straks er hos sit lille nor,
og sammen I to pjatter!

Tillykke da med denne dag,
du Fresno-dalens lilje!
Vi hejser for dig vores flag,
det vil vi os bevilge!
Af dig vi pavestolte er,
vi dig på hjertet stedse bær
som del af vor familie!

En væggens flue gid vi var,
så vi dig kunne nyde
som elskeligste fødselar
og høre dine lyde!
Tillykke med dit babyliv,
vær fortsat sjov og produktiv
med alt, hvad du vil yde!
3.10.11
Mormor + Morfar

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)