Da Kristeligt Folkeparti (i dag Kristendemokraterne) var i sin vorden i 1970´erne, kendte jeg nidkære, yngre brødre, som ved at engagere sig i denne politiske nyskabelse så en mulighed for ved en evt. plads i Folketinget at kunne blive en vækkerrøst uanset hvor hjælpeløse og uprofessionelle, de ellers ville falde igennem som politikere.

Disse brødre brændte for Kristi evangelium, var mindre optaget af at lykkes som pragmatiske parlamentarikere end at mislykkes som Herrens vidner.  Men ak, de indså snart, at en sådan ”vision” fandt liden el. ingen klangbund hos Kristeligt Folkepartis ledelse.  Den forkyndende side, vidnesbyrdet, Guds ord, den offentlige bekendelse til vor Herre Jesus Kristus, ”har vi jo kirkerne til”, som det blev sagt igen og igen, og som stadig lyder som et ulideligt refrain hos vor tids Kristendemokrater.

Partiet har genfødte, kristne mænd og kvinder – det tvivler jeg ikke på -  og rent internt, bag kirkens lukkede mure, mangler det sikkert heller ikke på kristelige talemåder, men udenfor murerne, i det åbne terræn, som evangeliet er bestemt for, er vidnesbyrdet reduceret til forblommet tale uden nogen Åndens brod om ”kristne værdier”, - ”medmenneskelighed” – ”kristen kulturarv”, etc.  Med andre ord:  Saltet har mistet sin kraft.

Dette er problemets kerne, som ikke er hverken betalingsunderskud, gældskrise, arbejdsløshed, forringelse el. bortfald af efterlønnen, osv.

Om vi får en rød el. blå regering er ikke vor største bekymring som Kristi efterfølgere – selvom det naturligvis vil gøre ondt at se ateister, fjender af Israel, tilhængere af homoseksuelle vielser og homoseksualitet i det hele taget, kristendomshadere, spottere af Guds ord, m.m. lede og styre vort land.  Alligevel vil vi, som ordet formaner os, bede for de styrende og bede Herren i sin barmhjertighed bevare os med saltets kraft til ”at træde (offentligt) frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt” og fremholde ”evangeliet om Jesus”  (Ap.G. 8:35) – enten på tomandshånd eller in plenum.

Jeg husker (efter hukommelsen) Billy Graham sagde på et stævne i Amsterdam:  ”Jeg siger til jer, pastorer, lægfolk, søndagsskolelærere, ungdomsledere, - ligegyldigt hvad I er:  ”Gør en evangelists gerning!”  (2. Tim. 4:5). -  Vort sommerstævne i Jylland i juli med en amerikansk gæstetaler mundede ud i denne udfordring:  ”Den egentlige åndskamp drejer sig om evangeliets forkyndelse!”  (Se Ef. 6:19-20).

Jeg har tænkt meget derover, og denne udfordring forfølger mig også heroppe i Norge, hvorfra disse linjer skrives.

Paulus forkyndte evangeliet i den tids ”EU-samfund”  (dvs. under Romerriget).  Det skal vi også gøre i vort EU under en Romtraktat.  ”Vé mig, om jeg ikke forkynder det”, siger apostlen (1. Kor. 9:16).  Vé også os, om vi lader os lamme af politik og ikke forkynder evangeliet i Åndens kraft – uanset hvor ufuldkomment vi gør det.

14.9.11 – jn