(se Mark. 7:34)

Melodi:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste… (svensk melodi)

Jeg husker endnu mine vantro dage,
da Biblen ej betød det mindste spor,
jeg skammer mig, når jeg mig ser tilbage,
hvor jeg foragted´ evangeliets ord!

Min Gud var fodbold, fodboldklubben ”kirke”,
det fællesskab var livet og mit alt,
her kunne jeg udfolde mig og virke
på både græsset og på hård asfalt!

Men Han, som efter de fortabte leder,
Han havde frelsens kald for mig bestemt,
Han kendte alle mine skjulesteder,
hvor jeg mig tro´de godt og sikkert gemt!

Han med sit ”Effata” min sjæl opvakte
igennem Kristi evangeliums ord,
Han troen skænked´ og tilhvisked´ sagte
mig Åndens vished om sin frelse stor!

Han fandt mig, så jeg kan til andre sige:
”Han kærligt leder også efter dig,
nær er dig Guds og evighedens rige,
om du forlade vil din vantros vej!”

Ja, både onde og såkaldte ”gode”  *)
indbyder Han som syndere til sig,
som Kristus jeg engang modtog og tro´de,
det samme under hænde kan for dig!

Må de, hvis kald er ordet at forkynde,
Guds ”Effata” formidle overalt
og ikke evangeliet udtynde,
så det udvandet bliver uden salt!

Som løven, når den lukkes ud af buret,
udfolder sig med største frygtløshed,
må sådan ordet ej bli´ indemuret,
men slippe til med kraft på hvert et sted!  

11.9.11 - jørn 

*) Matt. 22:10