Forside Poesi Rebecca – 9 mdr.
Rebecca – 9 mdr. Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 03. september 2011 14:23


(født 3.12.10)

Af måneder du er nu ni,
som baby er det ej forbi,
o, nyd det vildt, du kære!
Hvor er du hurtigt nået langt,
i kravlegård er der for trangt,
thi fri du helst vil være!

Hvor mange tænder mon du har?
Er munden endnu nærmest bar?
Går maden an at tygge?
To søstre lærer dig nok tricks
om, hvordan man fortærer kiks,
hvormed du kan dig hygge!

Hvad farve har mon nu dit hår?
Rødt bli´r det, nærmest vi forstår,
det er ej svært at gætte!
Da bli´r du, lille baby doll
familiens nye charmetrold
som dejligste rødhætte!

Hvor tit får du en grinetur?
Vel bedst når du fik dig en lur
sødt i dit drømmerige?
Du har nok humor efter Mor,
I alle tre kækt ler i kor
på høj´ste tonestige!

Du er godt nok a-me-ri-kansk,
men i dit blod er meget dansk,
Mor holder det ved lige!
Snart du i røret hilser:  ”Hej!”,
så snakken med dig går som leg
fra Californiens rige!

Tillykke med dit babyliv,
så fuldt af i-ni-ti-a-tiv
udi aktive stunder,
med dine skønne søstre små,
du meget sjovt nok finder på,
hvad vi dig hjert´ligt under!

Til slut hils både Far og Mor,
du intet bedre har på jord,
det véd vi, du bifalder!
Må du forblive alles fryd
og os opmuntre med hver lyd,
som passer til din alder!

3.9.11 – morfar og mormor

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)