Forside Salmer Bøn om vækkelse
Bøn om vækkelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 02. september 2011 13:26



Mel.:  Der bliver strømme af nåde…

Kom stride strømme af regnskyl
over vor udpinte jord,
Herre, med Ånden os opfyld,
frit løb giv vækkelsens ord!

Kor:  Himlens vækkelsesstrømme,
Herre, dem over os send,
lad dem vort land oversvømme,
over dets kvinder og mænd!

O, må omvendelsens tone
lyde på ny i vort land,
må sig med Himlen forsone
tidsåndens kvinde og mand!

Ungdom og børn er vor byrde,
synden dem indfanget har,
men sjælens søgende Hyrde
dem som fortabte modta´r!

Må Åndens ild os antænde,
thi går den ud, snart vi dør,
men når vi os vil omvende,
gi´r Gud os Himlens nedbør!

Vækkelsens strømme begynder
netop med dig og med mig,
straks vi vedgår vore synder,
er vi på vækkelsens vej!

Kristus i mørket vil skinne
og os oplyse på ny,
atter Han lader sig finde,
herligt som morgenens gry!

-jn-

28.8.11

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)