Forside Salmer Evangeliets vidnesbyrd
Evangeliets vidnesbyrd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 27. august 2011 14:24



Mel.:  Dybt hælder året i sin gang… eller:  Min Jesus, lad mit hjerte få…

Guds evangelium må ud
til dem, som ej har hørt,
Vi kaldes som Hans sendebud,
hvis liv Han har berørt!

Til jobbet ej vi skikket er,
vor afmagt den er stor,
men Kristi kraft er også dér,
dens kilde er Guds ord!

En præd´kestol er ej det sted,
hvor du måske skal stå,
en ensom sjæl, som savner fred,
du heller kunne nå!

Gå aldrig efter fine ord,
det enkelt siges må,
tit tårer har en virkning stor,
som hjertet bedst kan nå!

Fat mod og stol på Herren kun
som leret i Hans hånd,
Han også åbne vil din mund
fyldt af Hans Helligånd!

Når evangeliets glædesbud
udsås som ordets frø,
af ørkenjord vil springe skud
af liv, som ej kan dø!

18.8.11 – jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)